Fortidsminder: Anonymitetspolitik

Herunder følge anonymitetspolitikken for appen Fortidsminder (herefter blot kaldt appen).

Appen respekterer brugerens privatliv. Appen bruger brugerens lokation til at finde fortidsminder i nærheden, men på intet tidspunkt bliver der sendt data om brugeren til andre servere, applikationer, websider eller andet. Al information om fortidsminder med navn, type, mv. ligger gemt på enheden (telefon eller tablet).

Der bliver kun gemt information om brugerens favoritter og indstiller på selve enheden, og den information bliver slettet, hvis brugeren vælger at slette appen fra enheden.

Brug af kulturarv.dk

Når brugeren vælger at se detaljerede oplysninger om et fortidsminde, vil appen sende en anmodning til kulturarv.dk om at få vist en webside. Anmodningen indeholder kun et unikt id (tildelt af Kulturstyrelsen) for fortidsmindet og ingen information om brugeren af appen. Et eksempel på en sådan anmodning ser således ud:

http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/2878/